Projekt Pilerens Vålse (fællesbed) er som sådan lukket ned, da borgerne er blevet truet med dagsbøder og mulighed for fængselsstraffe, dog er initivtageren tilbage som den eneste.
(se tv indslag : https://www.tv2east.dk/guldborgsund/er-klar-til-rykke-i-faengsel-pilerensanlaeg )

Opfølgning til tv indslaget er at : der blev indgivet en ansøgning som blev lagt direkte ned til administrationen (miljø-mafiaen) som administrativt afviste prompte uden nogen politisk behandling. Borgmester'en gav ellers udtryk for på tv ,at kommunen ikke vil fængsle borgere der ikke vil tilslutte sig kommunens kloaksystem, men det lader åbenbart til at det er den praksis man fastholder, så den fornøjelse skal de have lov til - men der vil med garanti blive grebet ind fra EU idet at Vålse i.flg deres regler vandrammedirektivet aldrig skulle have været kloakeret, grundet at byen udleder til en kunstig kanal som er udtrådt af vandplanen. Se kommunens seneste brev her hvor der trues med bøder og hæfte. Så hvis du har ønske om at flytte eller opstarte virksomhed i kommunen, bør du have dette med i overvejelsen, der er forsøgt at få et møde med borgmesteren men indtil videre bliver man ignoreret.


Senest er en ny vandhandleplan vedtaget af byrådet, som siger at såfremt "god tilstand" kan opnås i vandløb,å,sø er det ikke mere nødvendigt at kloakere yderligere end det som allerede er igangsat. Oprindeligt skulle 5500 husstande have været kloakeret, efter 2600 ny-kloakeringer bremser man op - dvs. at man tillader op til 2900 husstande at fortsætte med at forurene så længe "god tilstand' kan opnås. Det betyder også at man fortsat vil tvinge kloak i Vålse også selvom at afløbsfrie pilerense anlæg laves, ironisk nok vil pilerens ikke belaste nogen vandløb naturlig som kunstige - da der slet ingen udledning er. Det kan endda ende med at man skal i fængsel for det - mens 2900 andre kan forurene fortsat med kommunens godkendelse, det er bare ikke i orden.

Dette bekræftes ved byrådsmødet 12 nov 2015 hvor flg. blev tilspurgt borgmesteren i spørgetid :

Spørgsmål:
Med den netop vedtagne vandhandleplan står der at der kun skal ske spildevandsforbedringer indtil at “god tilstand” er opnået i de naturlige vandløb. Hvordan vil kommunen så fremover forholde sig til de husstande som IKKE udleder til naturlige vandløb, det kunne f.eks være nedsivning, grønne rensemetoder er de så helt fritaget for at skulle kloakeres da de i forvejen ikke belaster vandløbene, at kloakere disse opfatter jeg som unødvendige iht. vedtagne vandhandleplan.

Svaret var :

Hvis en ejendom  - udenfor kloakopland  - ikke bidrager til forureningen af et vandområde, vil der ikke blive stillet krav om forbedret spildevandsrensning”. 

Man kan så undres at man har været så aggresiv i kommunens tidligere kloakeringsstrategi hvor man har smidt folk fra hus og hjem, ovenikøbet hvor kommunen blev advaret af borgere om at kloakeringen var alt for aggresiv iht. vandrammedirektivet, det blev gjort i et foretræde for et par år tilbage, hvor jeg var med som bisidder. Helt gak er der hvor at borgere i forvejen IKKE belastede et vandområde ved f.eks nedsivning eller alternative rensemetoder som overholdte renseklassen for området, her tænkes bla. for den gruppe borgere i Væggerløse som har et rodzoneanlæg som overholder rensekrav "O".

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Hjemmesiden med facts vil forsat være tilgængelig for nysgerrige borgere, således at borgere der endnu ikke er kloakeret kan se hvad de bør vælge og hvordan at kommunen/forsyningen kan svinge deres kloak-pisk alt efter deres egne lyster, at trodse en tinglysning er intet problem, så længe man har dokumentation for noget skulle være kommunalt ejet, på trods af at det nævnte vejnavn i dokumentationen IKKE forefindes i Vålse by. Der vil blive indsendt et par klager til ombudsmanden for magtmisbrug over diverse kommunefolk, samt oplysning om fejlagtige oplysninger vedr. etableringspriser, budgetter osv..

Der vil blive ansøgt om et foretræde på Borgen, således at ansvarlige politikkere i miljøudvalget kan se og høre hvor galt at en kommune kan behandle borgere, der ønsker miljøkorrekt kloakering med nul-udledning af spildevand, som er fyldt med miljøfremmede stoffer og mikroplast, som er et stort problem for havvandet.

Pilerens i Vålse er ikke en saga blot, da der er etableret et forskningsfirma (TT Miljøteknologi IVS) på initivtagerens adresse, som skal forske i pilerens. Guldborgsund Forsyning som har udbedt sig NEJ TAK for alt hvad der hedder grønne rensemetoder, så dem bliver der ikke samarbejdet med.

---

(Grøn understregning er links).

Hvad er pilerens egentlig for noget ???  Det er en alternativ måde at løse/håndtere sit husspildevand på. Man har set fra andre steder der har fået lavet pilerens, at det skaber et sammenhold i de byer hvor de bliver etableret, altså en ting man kan snakke, værne om i fællesskab - unge såvel som ældre. Det skulle efter udsagn også medføre en roligere nattesøvn med alle de penge der spares og sidst og ikke mindst en miljørigtig løsning med de 100 % afløbsfrie grønne-renseanlæg.

"Det gamle Vålse" forsiden er flyttet til undersiden "Oprindelige projekt"

Materialet i det gamle Vålse er så omfattende at der ikke længere var plads til det på forsiden, men læs endelig siden igennem, da den er meget informations-rig + oplysende til andre miljø forekæmpere/terrier. 

Der er udviklet en ny type pilerens af SBR Innovation i Karrebækstorp som kan håndtere sort spildevand, altså den type spildevand som er i det tryksatte system læs mere her : http://www.sbrinnovation.dk

Det har hidtil ikke været muligt tidligere at håndtere sort spildevand i et pilerense anlæg. Ikke nok med det, så kan den nye type pilerens helt og holdent undvære en bundfældningstank, sådan een skal anvendes ved andre typer for alternativ rensning som f.eks minirenseanlæg som i forvejen er for dyr at benytte, hertil skal det oplyses at borgere som måtte vælge mini-renseanlæg via forsyningen skal påregne en extra udgift til en ny godkendt CE mærket bundfældningstank, denne er IKKE med i abonnementet hos forsyningen selvom der betales tilslutningsafgift på 37000 kr. Det vil så med andre ord sige at hvis og såfremt man måtte ønske at benytte forsyningens lånemulighed via Nordea Finans ,er det ensbetydende med at der skal indkøbes ny bundfældningstank for de husstande som ikke ligger indenfor området hvor det tryksatte system er. Forsyningen tilbyder ikke alternativ muligheder som f.eks med pilerens.

Hvis kommunen/forsyningen ellers var stemt for det,  kunne vi genbruge det tryksatte system som transportvej fra husstanden til pilebedet og man kunne i princippet afskære ude ved hovedledningen i Orehoved, dvs. at man kunne rense husspildevand miljørigtigt i hele området (nul udledning) - men det er Guldborgsund Forsyning selvfølgelig ikke interesseret i. Se kommunens  afslag her side 1 og side 2. dikteret af forsyningen.  Kommunen afgiver afslag fordi at forsyningen ikke vil have det, selvom at det er kommunen som er højeste myndighed inden for spildevandsrensning. Det er selvfølgelig klogt og korrekt at rådføre sig med forsyningen om et testanlæg, men at man frasiger sig en mulig besparelse på ca 135 millioner i Guldborgsund er ikke en måde at forvalte en kommune på, bare fordi det ikke falder ind i forsyningens smag.

Fordel ved at genbruge det tryksatte system er at skulle der ske noget uventet og pilene går ud har man det kommunale system som backup imens nye pile vokser op.

Til gengæld er kommunen åben for pilerens andre steder i kommunen som f.eks i Sortsø, vi vil gerne hjælpe dem igang men kan ikke komme med nogen erfaringer, nu hvor forsyningen/kommunen sparker os over skinnebenet, vi er selvfølgelig uforstående over hvorfor kommunen lader sådan et bæredygtigt projekt bremse, vores pilerens tjener alle bedst  - men det slår os terrier ikke ud og vi varmer op til runde nr. 2 i spørgetid til byrådsmøder.

Find os og bak os op på facebook med  "synes godt om"    

Tv2 har netop lavet et indslag med idemanden bag pileanlæggene i Karrebækstorp, indslaget kommer 7,25 minutter inde i udsendelsen.

Se Vålse's forslag til hvordan al fremtidig kloakering bør laves i det åbne land.

2 Journalister har lavet eksamensopgave om pilerens Vålse, som nu er på youtube.

Videoklip fra Guldborgsund forsyning stormødet 29/1 2012  del 1  del2  (desværre dårlig lyd kvalitet).

Tv2 øst har lavet en valg debat spol frem til 16 min og 20 sek så starter debatten om kloak hvor at pilerens Vålse bliver nævnt. Bemærk venligst i slutningen af debatten at de indrømmer dårlig kommunikation og manglende udsendte breve til borgerne, høringer der kun fremstilles i betalingsaviser eller reklameaviser som muligvis ikke bliver læst af alle, resultatet er at informationen kan blive overset. Det er lige netop dette der er klaget til statsforvaltningen om,. men statsforvaltningen koncentrerer sig kun om det har været i høring og om frister er overholdt. I debatten kommer de ind på belåning via Nordea Finans som kommunen gør meget ud af at fortælle om, de glemmer bare at sige at kontakten er etableret via pilerens Vålse, kommunen kvitterer med tak for hjælpen ved at udsende varsel om påbud.

Nu da forsyningsselskabet ikke er offentligt ejet, hvorfor har rensning af spildevand  så ikke været i udbud ???. Pilerens Vålse vil da gerne byde på sin egen del.

 

 


Links:

Antal besøgende :