Til opfølgning af beboer mødet 4. september, har jeg sendt en forespørgsel til kommunen :
Svar på dine spørgsmål:
Folk var lidt uforstående over for at den kommunale løsning allerede skulle komme i 2013, ingen havde hørt noget ??? Så jeg har lovet lige at få det checket hos dig , for en sikkerheds skyld.
Jeg ved desværre intet om, hvornår Guldborgsund Forsyning kontakter borgerne, mht. tidsforløbet for kloakeringen af området, men udfra de planer jeg har modtaget fra forsyningen er Vålse med til næste år. Det betyder at kloakanlægget etableres i 2013 og tilslutningen skal ske i 2014.
Lige et spørgsmål til professoren : det regnvandsafvandning rørsystem som vi åbenbart selv ejer, ville den blive udskiftet (til den normale tilslutningsafgift) hvis den kommunale løsning kommer ?? Eller skal rørsystem betragtes som et helt andet 3. system ???
Det eksisterende ”regnvandssytem” vil ikke blive ændret når forsyningen kloakerer området, da det kun skal spildevandskloakeres. Det betyder at alt husspildevand fra ejendommen skal afledes til forsyningens system og tag- og overfladevand skal bortskaffes på egen foranstaltning - enten på på grunden eller gennem det eksisterende system. At forsyningen kun modtager / behandler det sanitærer spildevand (incl. evt. processpildevand) betydet ligeledes at der kun kan opkræves 60 % at tilslutningsbidraget, hvilket i år svarer til ca. 35.000 kr.
Det system der afledes gennem nu vil fortsat være privat (Guldborgsund Kommune er ikke vidende om, hvem der reelt ejer dette afløbssystem) og kan fortsat benyttes, såfremt det har en kvalitet, som gør det egnet til at bortlede vand i.
De tomme og forladte faldefærdige huse der står i byen som vi snakkede om, har du sat noget igang der ???
Jeg har orienteret vores ”nedrivningsmand” om ejendommene.
-----------------
Det vil altså sige at det nuværende aflednings rørsystem skal betragtes som et helt 3. projekt, det vil ikke blive udskiftet i den kommunale løsning, om vi skal udskifte det nu??? vil det være en større udskrivning og gøre ekstremt ondt i tegnedrengen, så længe vi indbetaler til etableringen og adskillesen af regnvand / spildevand. Det er nok noget vi skal tænke nærmere over sidenhen, nu gælder det om at få sat gang i pileprojektet.
Men vi kan prikke hul på bylden "når der alligevel skal graves op på grunden/haven" så kunne vi ligge nogle regnvands-faskiner ned og skifte regnvandsrøret på selve grunden, så slipper vi for at skulle grave haven op endnu engang sidenhen, så er der "bare" rørerne i vejen tilbage.
Skal lige pointere at grave arbejder på de enkelte grunde er for egen regning, vi kan dog med fordel indkøbe regnvands-faskiner sammen og opnå en god indkøbspris.
Kommunen sætter nu gang i at få fjernet de faldefærdige huse, hvorvidt de vil gå vides endnu ikke, men det kommer til at pryde byen, at få fjernet de skampletter.